ORDENSREGLER FOR PARKERNE

Velkommen til Disneyland Park Paris.
Af hensyn til jeres sikkerhed og for at sikre, at I får et behageligt ophold i vores parker, beder vi jer overholde følgende regler:

1. ADGANG TIL PARKERNE

1.1. Adgangskontrol: Euro Disney Associés S.A.S. forbeholder sig, af sikkerhedsmæssige grunde, ret til at gennemse tøj, jakker og personlige ejendele ved indgangen til og i parkerne, enten visuelt eller med specialudstyr. Hvis du nægter at lade dine ejendele gennemse, forbeholder Euro Disney Associés S.A.S. sig retten til at forbyde dig adgang til parkerne.
Du bedes bemærke, at det er forbudt at medbringe følgende i parkerne:
• Farlige illegale stoffer, alkoholholdige drikkevarer, glasflasker, farlige genstande, (blandt andet alle slags angrebs- og forsvarsvåben uanset kategori) og enhver genstand eller legetøj, der ligner skydevåben (eks. laserpistoler, vandpistoler m.m.), der kan bringe parkens gæster i fare.
• Genstande, der kan forstyrre gæsternes fred (vuvuzelaer, megafoner, horn m.m.).
• Teleskopstænger, trefodsstativer, enbenede stativer og alle former for forlængerenheder til elektronisk udstyr (såsom telefoner, fotografiapparater, kameraer osv.), der er længere end 20 cm, når de er trukket ud.
• Alt udstyr eller materiale, der kan forringe gæsternes oplevelse, udgøre en fare eller bruges til optagelsesformål (kommercielle, journalistiske eller reklamemæssige), samt alt udstyr, der kan kompromittere gæsternes sikkerhed eller komfort.
• Rekreative genstande såsom droner og andet fjern- eller radiostyret legetøj.
• Alle genstande, som Euro Disney Associés S.A.S. anser for uegnede eller forstyrrende.


Gæster, der er i besiddelse af forbudte genstande bedes skille sig af med dem, inden de træder ind i parkerne. Det skal desuden bemærkes, at Euro Disney Associés S.A.S ikke tilbyder nogen opbevaringsservice af genstande, og at forbudte genstande kan blive konfiskeret og destrueret.
1.2. Pladskrævende genstande: Det er forbudt at medbringe store, pladskrævende genstande i parkerne. Dette gælder især tasker og kufferter, der er større end 55 cm x 40 cm x 25 cm, inklusive udvendige lommer, hjul og håndtag. Vi anbefaler, at du undlader at medbringe sådanne genstande eller, at du, om nødvendigt, bruger de dertil indrettede bagageopbevaringssteder uden for parkerne. Ud over de dertil indrettede bagageopbevaringssteder er de ansatte i Euros Disney Associés S.A.S. i parkerne ikke bemyndigede til at opbevare din bagage.
Klapvogne og små trækvogne, der er mindre end 92 cm x 132 cm er tilladte men skal stilles uden for forlystelserne og teatrene bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager.

1.3. Køretøjer: Det er forbudt at køre ind og/eller bevæge sig rundt i begge parker på rulleskøjter, cykel eller med enhver anden form for personligt køretøj, med eller uden motor, såsom (listen er ikke udtømmende):

• Et løbehjul med eller uden motor
• Et skateboard med eller uden motor
• En segway
• En ethjulet segway eller lign.
• Et hoverboard


Adgang til parkerne med et køretøj og/eller ethvert andet elektrisk køretøj er muligt for personer med gangbesvær og personer som ikke kan gå eller kun kan gå lidt på betingelse af, at sådan køretøj (kumulativt):
• er tilpasset
• er godkendt som en medicinsk anordning
• er udstyret med mindst tre hjul for mere stabilitet og
• er udformet til at sikre mobilitet og støtte af kroppen.


Der kan anmodes om en lægeerklæring, der angiver det specifikke behov (med undtagelse af almindelige og elektriske kørestole).
Det anbefales at bruge en hjelm og en vest med reflekser. Når visibiliteten er lav, uanset om det er dag eller nat, er brug af en vest med reflekser obligatorisk.
Der skal mindes om, at hastigheden af disse køretøjer skal svare til ganghastigheden og må således ikke overstige 6 km/t.

1.4. Påklædning: Passende påklædning er krævet på alle tider, ligesom det er nødvendigt med passende fodtøj, bluse og benklæder.
Vi forbeholder os ligeledes ret til, efter eget skøn og til enhver tid, at forbyde enhver person adgang til eller udvise personen fra parkerne, hvis denne er påklædt, sminket eller tatoveret således, at det kan støde de yngste og familier, hvis Euro Disney Associés S.A.S. på anden måde anser personens fremtoning for upassende, eller hvis personen generer andre gæster eller forårsager forvirring ved at give sig ud for udklædte figurer. Al påklædning, der slæber hen af jorden, er forbudt. Det samme gælder for rekvisitter, der anses for at kunne påvirke sikkerheden i vores forlystelser (kapper, kæpper m.m.).
Af sikkerhedsgrunde er det ikke tilladt at bruge klæder der dækker hele ansigtet, undtagen af medicinske årsager. Brug af kostumer og masker er ikke tilladt for besøgende på 12 år og derover (undtagen af medicinske årsager). Bruges de til børn under denne alder, skal maskerne tillade et frit perifert synsfelt på alle tider og barnets øjne skal kunne ses i helhed.
I tilfælde af overtrædelse af disse påklædningskrav kan adgang til parkerne forbydes. Ved specielle private begivenheder kan særlige regler træde i kraft. Du kan få flere oplysninger herom i det materiale, der bliver lavet i den forbindelse.

1.5. Mindreårige : Børn under 12 år skal ledsages af en forælder på mindst 15 år eller en anden voksen for at kunne købe adgangsbillet og få adgang til parkerne. De skal være under konstant opsyn. Euro Disney Associés S.A.S. forbeholder sig skønsmæssigt ret til at forbyde børn under 7 år adgang til forlystelserne, hvis de ikke er ledsaget af en forælder på mindst 15 år eller en anden voksen. Derfor bliver børn uden ledsager kontrolleret m.h.t størrelse og alder ved indgangen til forlystelserne.
Visse forlystelser, shows og begivenheder kan skræmme de mindste og er derfor uegnede eller forbudte for børn under 1 år (spørg de ansatte om den gældende liste). Uanset alder, så er de mindreårige under deres forældres eller værges ansvar, som derved altså er ansvarlig for de skader, som de mindreårige måtte forårsage.
Grupper børn, der afleveres i modtagelsescenteret for børn, skal være ledsaget i overensstemmelse med gældende lovgivning.

1.6. Dyr: Dyr har ingen adgang til parkerne med undtagelse af følgende tilfælde:
Servicehunde og førerhunde, som angivet i artikel L245-3 i den franske lov om social sikring og familier (Code de l’Action sociale et des familles), kan få adgang i parkerne. De skal holdes i snor og er under ejerens ansvar. Deres adgang er forbeholdt visse forlystelser (jævnfør vores tilgængelighedsguide). Gæsterne kan blive bedt om at fremvise dokumentation.
Følelsesmæssige servicedyr (udelukkende katte og hunde) har adgang til parkerne på betingelse af, at de overholder følgende betingelser (kumulativt):

• Fremvisning af lægeerklæring med angivelse af behovet for et sådant servicedyr
• Hvis der er tale om en hund, må hunden ikke befinde sig i kategorien farlige hunde, som angivet i Artikel L211-12 i den franske lov om landdistrikter og havfiskeri (Code rural et de la pêche maritime).
• Dyrene skal altid holdes i snor og er under ejerens ansvar
• Deres adgang er forbeholdt visse forlystelser (jævnfør vores tilgængelighedsguide)


Af hensyn til de andre gæsters komfort bedes ejeren om at holde stedet rent.
Det er forbudt at fodre, nærme sig eller røre ved fugle og andre vilde dyr, som du måske møder.

1.7. Adgangskortenes gyldighed: Du er forpligtet til at kontrollere og respektere gyldigheden af det dokument, der giver dig adgang til parkerne. Adgangskortene skal bruges af den samme gæst under hele opholdets varighed. Adgangskort, købt hos uautoriserede billetudbydere, vil ikke blive accepteret.

1.8. Fotografering ved parkernes indgangssluser: Med henblik på bekæmpelse af svindel (herunder tilbagevendende besøgende) vil du blive fotograferet, og dit foto blive knyttet til din voksenbillet, for at kontrollere besøgendes adgang til parkerne. Du kan finde flere oplysninger på de særlige skilte ved indgangssluserne eller på siden om fotooptagelse ved indgangssluserne på www.disneylandparis.com .

2. SIKKERHEDS- OG HYGIEJNEFORANSTALTNINGER

2.1. Publikums adfærd: Tyveri, angreb på lov og orden, mundtlige og fysiske overgreb, krænkende bemærkninger, snyderi, svindel, fuldskab, dårlig opførsel, ondskabsfuldhed, mangel på respekt af sikkerhedsforanstaltningerne og ordensreglerne, racisme osv. kan føre til, at Euro Disney Associés S.A.S. må gribe ind og tage de fornødne forholdsregler ved enten at tilkalde politi, lægge sag an eller vise den pågældende gæst ud af parkerne uden tilbagebetaling af adgangskortet eller anden form for erstatning. Af sikkerhedsmæssige grunde er det forbudt at færdes ubetænksomt (for eksempel at bevæge sig eller løbe hensynsløst).
Du bedes holde stedet rent og tage hensyn til de anlæg, der er indrettet til gæsternes adspredelse og velvære.
Gæsterne har ikke adgang til parkens kulisser og indhegnede områder.
Det er forbudt at tage fotos med blitz eller at filme forlystelserne eller showene med lys.
Fælles spisning, der kræver særlig logistik (køletaske, gasblus, foldebord, omfangsrig emballage), er forbudt i parkerne. Mellem parkeringspladsen og indgangene til parkerne findes et område beregnet til picnic. Alle gæster har adgang til restauranternes terrassemøbler, men det skal bemærkes, at de fortrinsvist er beregnet til de gæster, der har købt deres mad i parkerne.
Af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager, er det forbudt at drikke, spise både i forlystelserne, og når du står i kø.

2.2. Evakuering af parkerne: Direktionen forbeholder sig ret til, af sikkerhedsmæssige grunde eller på grund af tvingende omstændigheder, at begrænse eller nægte adgang til parkerne eller evakuere den ene eller den anden park, hvis besøgstallet er for højt.

2.3. Tyveri og skade på gæsternes ejendele: Euro Disney Associés S.A:S. er ikke ansvarlig for tyveri, tab eller hærværk på personlige ejendele i parkerne. Vi anbefaler, at I benytter jer af de bagageopbevaringssteder, der står til rådighed ved indgangen til hver af parkerne. Forhør jer forinden om, hvordan de fungerer og efterlad ingen værdigenstande i klapvognene.

2.4. Adfærd : Euro Disney Associés S.A.S. forbeholder sig desuden skønsmæssigt ret til at forbyde enhver person adgang til eller udelukkelse fra parkerne, hvis dennes opførsel er til fare for sin egen, de andre gæsters, forlystelsernes eller teatrenes personales sikkerhed.

2.5. Rygeforbud: Nogle udendørs områder er blevet specielt anlagt med hensyn til vores rygende gæster og de er angivet på kortene over parkerne. Det er forbudt at ryge uden for disse områder. Denne regel gælder også for elektroniske cigaretter.

2.6. Videoovervågning : Dette område er udstyret med et videoovervågningssystem, der drives af Euro Disney Associés S.A.S. For yderligere oplysninger henvises I til de specifikke informationstavler om videoovervågning på stedet eller til siden om videoovervågning på webstedet www.disneylandparis.com .

2.7. overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige bestemmelser informerer vi dig om, at væbnede sikkerhedsvagter er til stede i hele Disneyland Paris resort med henblik på at holde opsyn.

2.8. Mistede/efterladte genstande: Euro Disney Associés S.A.S. forbeholder sig ret til at håndtere mistede/efterladte genstande i samarbejde med de hertil beføjede myndigheder på den mest hensigtsmæssig måde.

3. ADGANG TIL FORLYSTELSER, SHOWS, RESTAURANTER, BUTIKKER OG ANDRE ANLÆG


3.1. Gæsternes forpligtelser: Af hensyn til sikkerheden er adgangen til og deltagelsen i visse forlystelser betinget af, at du er i god fysisk form og ved godt helbred, at du ikke lider af forhøjet blodtryk, hjerte-, ryg- eller nakkeproblemer, køresyge eller andre helbredsproblemer eller handikap, der kan blive forværret af forlystelsen.
Alle gæster er forpligtede til at tjekke deres helbredstilstand, inden de besøger parkerne og informere sig om advarsler, adgangsbetingelser og sikkerhedsregler i brochurerne, på vores hjemmeside, på opslag ved forlystelsernes indgang, i de forskellige guider eller ved henvendelse til parkernes ansatte.
Adgangsbetingelserne til vores forlystelser, der er udarbejdet af sundheds- og sikkerhedsmæssige grunde, er ikke diskriminerende.

3.2. Fysiske begrænsninger: Visse forlystelser er underlagt fysiske begrænsninger. Ligeledes kan udformningen af sæder og sikkerhedssystemer på forlystelserne begrænse adgangen for gæster med visse kropsformer og størrelser.
Gæsterne skal kunne holde overkroppen oprejst i en passende stilling i forlystelsernes køretøjer.

3.3. Adgang for gravide og handikappede gæster: Gravide, permanent handicappede og gæster med fortrinsret i køer bedes informere sig om risici, betingelser, begrænsninger og formaliteter angående adgang til vores forlystelser, på de dertil indrettede steder (City Hall i Disneyland Park, Studio Services i Disney Adventure World) eller på vores hjemmeside inden ankomsten.

3.4. Lysfølsomme gæster: Brugen af lyseffekter med stroboskoplys i visse forlystelser og shows kan påvirke lysfølsomme gæster og bør derfor undgås. 

3.5. Lukketid og forsinkelser: Visse shows, forlystelser, parader, restauranter, butikker og anlæg kan være lukkede på grund af renovering, dårlige vejrforhold eller utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Gæsterne informeres om, at lukninger kan finde sted uden varsel, uden refusion og uden erstatning.

4. FORBUD MOD UAUTORISERET HANDEL


4.1. Gadehandel og uddeling af pjecer: Det er generelt strengt forbudt for gæsterne at sælge varer og/eller serviceydelser inden for parkens rammer, ligesom det er strengt forbudt at uddele pjecer, foldere og andre tryksager eller skilte. Det er ligeledes forbudt at videresælge og/eller købe adgangsbilletter til parkerne.

4.2. Fotografering, optagelser og kopier: Alle billeder, videoer, lyse eller fotografier må kun tages til privat brug af gæsterne i parkerne og må ikke bruges i handelsøjemed uden forudgående skriftlig udtrykkelig tilladelse fra Euro Disney Associés S.A.S.

Disse ordensregler er tilgængelige på vores hjemmeside www.disneylandparis.com og kan ændres uden varsel. Den franske version af disse ordensregler har forrang for enhver oversættelse i tilfælde af, at de er modstridende eller fortolkes forskelligt.